![]() |
|||||||
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
Kølberts Glamour Booking presenterar :
MUSIKMAGISTER PILGAARDS ORKESTER ETABL. 1999 Gennem et årelangt og møjsomt Hal på mangt og meget Instrumentarium har Musikmagister Pilgaards Orkester fået den Medgang og Succes de så uforstilt og pænt fortjener. Ad Årene har mangfoldige såkaldte Musikere formørket Gerningen med uskønne Noder, Kraftudtryk og Katzenjammer, iblandet nærmest nonchalant Omgang med andres Øje og Ører. Her i dette morads af Toner og rædderlige Klange henstår Musikmagister Pilgaards Orkester som en musikalsk Pagode iklædt Velklang, Synkoper, Håndklaver og betimelig Charme - Detaljer som mange smægter og ofte nyttesløst må spejde efter. Attributterne har Orkestret tilegnet sig gennem ophold på forskellige Hjem, i Skolen og for nogle Enkelte - med særlig Snilde - det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Succesen bliver ikke brugt på Kalas og Sviregilde - det er der hverken Smag for eller Appetit til - men derimod til i rap, at opsøge nye gangbare Melodier. Repertoiret bliver således bragt i Stand og holdt ajour - både den forbilledlige Musik til Middagen og den noget mere stormfulde Dansemusik. Punktlighed og pli er Deres betryggelse for at det Selskab - De nøje har planlagt og set frem til - får den Musikalske Broderhånd som Selskabet tilkommer og forskylder.
|
|
|
||||||||
|
|
||||||||||